Det du skal vide om den nye C5

Microsoft har 3. sep. annonceret, at "den nye Dynamics C5 version 2014, bliver bygget på kerneteknologien fra Dynamics NAV 2013R2″.

Hvad kommer det til at betyde for dig som C5 bruger?

Vi ved mange ting om skiftet – men ikke alt. Så det følgende er en sammenblanding af facts, konklusioner, rygter og rene gætterier. Brug det som inspiration til at vurdere hvilke konsekvenser skiftet får for dig som Dynamics C5 bruger.

Du bør HELT sikkert tage fat på din Dynamics C5 leverandør og høre nærmere om konsekvenserne for dig.

Dynamics C5 som vi kender den, vil blive supporteret af Microsoft frem til 31/12-2018 (C5 version 2012 har fået forlænget sin support til denne dato).

 

 

Kan jeg så ikke bruge min C5 fra før version 2014 længere?

Husk at C5 2012 eller tidligere ikke automatisk holder op med at virke – Microsoft stopper blot supporten – dvs. du kan ikke få hjælp af dem. Omvendt vil der være masse af firmaer, der fortsat vil kunne supportere de gamle C5′ere – i hvert fald så længe der er kunder til det.

 

Kan vi skifte vores 5 brugers C5 til C5 2014?

Den nye Dynamics C5 2014 bliver kun for 1-3 brugere. Der vil formentligt ikke kunne købes mere end max. 3 brugere til den. Vil man mere, skal man skifte til Dynamics NAV.

 

Vi har nogle små tilpasninger til debitorbilledet, kan vi bruge dem i C5 2014?

Det vil stort set ikke blive muligt at programmere tilpasninger i den nye Dynamics C5 2014. Man vil kunne rette rapporter/udskrifter, men ikke andet, tyder det. Formentligt vil man ikke kunne lave nye udskrifter – kun tilpasse eksisterende. Dog vil der nok være mulighed for at tilgå C5 via webservices og dermed lave løsninger med 3. parts programmer.

Skal jeg så til at købe uendelig antal debitorer og mere database til C5 2014?

Der er ingen begrænsninger på debitorer/kreditorer/varer/finanskonti/regnskaber i C5 2014. Og der er ingen databasebegrænsninger! Der vil formentligt være en transaktionsbegrænsning, men med mulighed for at købe en udvidelsespakke, der giver uendelige transaktioner i C5.

 

Ligner den ny C5 2014 min gamle C5?

Den nye Dynamics C5 applikation bliver baseret på NAVs applikation, dog justeret på få udvalgte punkter, så den bliver lettere tilgængelig for Dynamics C5 brugere. Forvent ikke, at den kommer til at ligne den gamle C5 applikation overhovedet!

 

Kan jeg finde ud af den nye C5 2014?

Brugergrænsefladen i den nye Dynamics C5 bliver NAVs rollebaserede brugergrænseflade. Det giver masser af fordele, men en stor klar ulempe er jo, at C5-brugere ikke kender den. Til gengæld lærer man hurtigt at finde rundt i den – og den er super logisk opbygget.

Kan jeg i det hele taget bruge den nye Dynamics C5 2014?

Hvis du har brug for at kunne tilpasse din C5 (ud over rapporterne), eller benytter du ordremodulet med del-levering eller følgeseddelslevering – eller bruger du projektmodulet. Ja faktisk hvis du bruger ret meget mere end en C5 Light i den nuværende version, så vil du formentligt ikke kunne bruge C5 2014, men vil være nødt til at blive på C5 2012 eller skifte til NAV.

 

Kan mine tilpasninger i den gamle C5 flyttes til den nye?

Evt. tilpasninger som du vil have med fra en gammel C5 og over i en ny C5 2014 -og husk at der formentligt kun bliver tale om standard rapporter/udskrifter som faktura, kontoudtog osv., vil skulle laves helt fra bunden af. Og det vil være mere kompliceret og dermed koste mere end at lave dem i C5 version før 2012.

 

Nu kan det jo lyde som om vi IKKE hilser Microsofts initiativ og den nye Dynamics C5 2014 velkommen.

Det gør vi! – sagen er nemlig den, at den nuværende Dynamic C5 kerne er baseret på meget gammel teknologi og i sagens natur, og på trods af særdeles kreative og dygtige udviklere i Vedbæk, ganske simpelt er ved at være blevet noget “gammelt skrammel” set fra det tekniske synspunkt.

Udviklingen er løbet fra C5 i den nuværende form, så teknologi-hoppet ifm. Dynamics C5 2014 er nødvendigt, hvis C5 skal overleve i årene fremover – også selvom det reelt kun bliver som et markedsføringsnavn.

BALANCE_Morten_0111.png
Kontakt
Morten Bertelsen

Send mig en mail
Eller ring til os på 7478 3400

E-handelsløsning til Scrouples A/S

CASE: E-handelsløsning til Scrouples A/S. Vi valgte balance.as fordi, vi i forvejen har et godt samarbejde om vores øvrige it. Og det er vigtigt for os, at webshoppen fungerer perfekt sammen med vores Dynamics NAV-løsning.

Læs mere

balance.as

Kokholm 1C - 6000 Kolding 
Søndergade 58 - 7850 Stoholm 
Tlf. 74 78 34 00
mail@balance.as

 

  • SUPPORT

    balance.as support

    Med online support kan balance.as fjernstyre din pc eller Mac.

    Support med TeamViewer

    balance.as

    Kokholm 1C - 6000 Kolding 
    Søndergade 58 - 7850 Stoholm 
    Tlf. 74 78 34 00
    mail@balance.as

    Åbningstider:
    Mandag–torsdag: 08:00 – 16:00
    Fredag: 08:00 – 15:00